Trustpilot

HULTQUIST

Hultquist Copenhagen

Drømmer du om at udvide din egen eller en andens smykkesamling med unikke, håndlavede smykker? Så er du landet det helt rette sted. Hultquist er et dansk smykkebrand, der så dagens lys tilbage i 1980. På daværende tidspunkt var det den danske kvinde Anne Hultquist, der stod bag brandets etablering.

Sidenhen er brandet blevet til en familievirksomhed. Det skete i 2018, da den yngre generation, Ida og Martin Hultquist, besluttede sig for at relancere brandets kollektioner. Således indledte de nu Hultquist som familievirksomhed med en helt ny smykkekollektion i sterlingsølv, som blev startskuddet til det nye, spændende kapitel for brandet.

preload spinner

Vores nøje udplukkede sortiment fra Hultquist Copenhagen smykker, som er håndlavet og rummer mange smukke detaljer med enkle, skandinaviske udtryk. Gå på opdagelse i de mange forskellige Hultquist-halskæder, -ringe, -øreringe, -armbånd og -ankelkæder her på siden.

En rejse gennem livet

Fællestrækkene for Hultquist Jewellery er, at de repræsenterer den rejse, som brandets ejer, Ida, har været på gennem livet. Rejsen har blandt andet fundet sted gennem naturen, kunsten og arkitekturen, som har været til stor inspiration for Ida. Af de årsager er der især lagt vægt på at fremstille håndlavede smykker med sjove detaljer, der er kombineret med det moderne, og slutteligt kælet for de sjove detaljer, der gør smykkerne helt unikke. Hvert smykke indrammer desuden det feminine, der går fint i spænd med det moderne og skandinaviske.

Den dag i dag er Ida og Martin Hultquist lykkedes med at gøre Hultquist-smykkerne farverige og ungdommelige. Alle smykkerne er derfor også produceret i høj kvalitet i form af sterlingsølv, som er belagt med 18 karat guld. Derudover kommer de fleste smykker med unikke detaljer i form af ædelstene, glasperler, ferskvandsperler eller cubic zircona, der giver et trendy og mere personligt udtryk.

Hultquist-øreringe

Er du på udkig efter et par øreringe, finder du et bredt udvalg af forskellige typer øreringe blandt vores udvalg af Hultquist-øreringe. Det giver derfor anledning til at sætte dit eget præg på din smykkesamling, da fællestrækkene for øreringene her på siden er, at de er unikke og håndlavede. Om du er til lange feminine øreringe, små ørestikker, ferskvandsperler, solidt design eller andet, er der nok at vælge mellem. Derudover har du også mulighed for at finde et par øreringe til overkommelige priser, som er en generel ting for alle smykker, Hultquist forhandler.

Har du svært ved at beslutte dig for de helt rette øreringe, er det altid en god idé at tage udgangspunkt i din ansigtsform. Har du for eksempel et firkantet ansigt, bliver det anbefalet, at du vælger øreringe med runde former – det kan være hoops, creolere eller dråber. Har du en forholdsvis lang hals, kan det være en fordel at gå efter lange øreringe.

Har du derimod et ovalt ansigt, kan det ligeledes være en god idé med runde former – her gerne store hoops, medaljoner og dråber. Det gælder desuden også dig, der har et mere rundt ansigt.

Hultquist-armbånd

Som du kan se blandt udvalget, finder du også Hultquist-armbånd i mange forskellige varianter. Her kan du både vælge mellem armbånd i fine nuancer og med små perler eller kæder med fine vedhæng. Derudover fås armbåndene med flere forskellige kædestørrelser, så du selv kan tage stilling til, om du er mere til det rå look, eller om du gerne vil bevare det enkle look. Skal du forære en gave til en, du holder af, er armbånd desuden altid et godt valg.

Armbåndet er især ideelt til hende, der elsker smykker. De kan nemlig kombineres på mange forskellige måder, så man har mere end bare ét armbånd på håndledet. Her er det altid fint med et mix af forskellige farver og udtryk, så du får en helt unik sammensætning.

Hultquist-ringe

Ud over armbånd og øreringe kan du også vælge mellem flere forskellige Hultquist-ringe, der ligesom resten af smykkeudbuddet er både feminine, håndlavede og helt unikke. Ringe har altid symboliseret status og i enkelte tilfælde lidt magi, men ringen er særligt kendt for at symbolisere kærlighed og samhørighed. Hvad end det er til dig selv eller en anden, er der også her mulighed for at finde et helt unikt og fint fund blandt udvalget. Et tydeligt karaktertræk ved Hultquist-ringe er, at du kan se, at de er håndlavet og udsmykket med unikke detaljer som små blomster, perler, motiver eller sten.

Vælg det perfekte smykke

Uanset om du er på udkig efter øreringe, halskæder, ringe, armbånd eller ankelkæder, er der rig mulighed for at gå på opdagelse i Hultquists onlineshop her på siden. Skulle du have brug for vejledning til at vælge det helt rette smykke, står vi til hver en tid til rådighed. Det kan nemlig godt være lidt af en jungle at vælge det helt rigtige smykke, hvad end du er på jagt efter en gave til en, du holder af, eller det er dig selv, der skal forkæles. Dog garanterer vi for, at der er gode forudsætninger for at finde et helt særligt smykke her på siden.

Smykkeuret.dk er Autoriseret forhandler af Hultquist Copenhagen smykker.