Trustpilot

DONNATELLA

preload spinner

Donnatella – smykker med stor variation

Donnatella er et forholdsvist ukendt brand her i Danmark, og det er en skam. Vi har selv fundet frem til smykkebrandet og er faldet pladask for de skønne smykker, der især har en styrke i deres store variation af design. Går man på opdagelse blandt det store udvalg af øreringe, finder man alt lige fra fuldstændig minimalistiske små hoops i forgyldt sølv til lange romantiske øreringe med ferskvandsperler eller små glimtende sten. Der er simpelthen et smykke til enhver type kvinde i ét og samme brand, og det er ret unikt.

Smykker med symboler og legesyge former

Et andet interessant fænomen ved smykkerne fra Donnatella er den store variation i former, symboler og overflader. Hos Donnatella er man ikke bange for at lege med de mange muligheder inden for smykkedesign, og bare blandt halskæderne finder man derfor både vedhæng med genkendelige figurer som træer, fjer og slanger, men også runde vedhæng med mønstre og bankede overflader m.m. Du kan derfor både finde en halskæde til den unge pige men også til den mere modne kvinde. Mulighederne er næsten uendelige hos Donnatella.

Unikke ringe fra Donnatella

Ringene fra Donnatella er helt unikke og ligner ikke rigtigt noget andet, vi har i vores webshop. Hvis du er på udkig efter en gave til en person, der holder af kunst og elsker at skille sig ud, så bør du tage et kig på Donnatellas ringe. Her finder du bl.a. ringe hvis form snor sig rundt om fingeren og ringe med helt unikke mønstre og overflader. Du kan desuden vælge mellem både forgyldte ringe og ringe i sølv. Mange af dem er justerbare, hvilket betyder, at du ikke behøver tage hensyn til ringstørrelsen på den, der skal bære den. Du kan ganske enkelt tilpasse ringen til størrelsen på fingeren, og dermed også bære ringen på den ene finger den ene dag og skifte til den anden finger den næste.

Armbånd til alle aldre og typer

I udvalget af armbånd fra Donnatella finder du en række søde enkle designs med sten og perler. Vi har bl.a. et par såkaldte ’tennis’ armbånd, hvis design er kendetegnet ved en lang række små funklende sten. Tennisarmbåndet er uden tvivl en tidløs klassiker, der med sit enkle men luksuriøse look både kan pifte et hverdagslook med jeans og sweater op eller bruges til en festlig lejlighed, hvor tøjvalget er mere glamourøst. På grund af armbåndets smalle facon kan det også med fordel bruges på samme håndled som et armbåndsur, hvilket er et look, der især har vundet indpas de seneste år. Du kan tage et kig på vores udvalg af dameure, og finde et der vil matche godt med armbåndet. Er du til lidt mere legesyge smykker, så har Donnatella også armbånd, der passer til din smag. Tag et kig på de søde armbånd med små charms, der forestiller små figurer eller vedhæng af f.eks. perler. Armbånd med charms er også en rigtig fin gaveidé til en konfirmand, da denne type armbånd kan bruges i alle aldre og aldrig rigtig går af mode. Vælger du et armbånd med charms, giver du dermed en personlig gave, der kan bruges i mange år ud i fremtiden.