Mange bliver overraskede, når et ur med “50 meter” på skiven alligevel får fugt under glasset efter en tur i poolen. Problemet er sjældent ond vilje fra producenten. Det handler oftest om, at vandtæthedstal kan læses alt for bogstaveligt.
Denne guide gør dig skarp på ATM, hvad “10 ATM” reelt betyder, og hvad du bør kigge efter, hvis du vil bruge uret til svømning.
Hvad betyder ATM på et ur?
ATM står for “atmosfærer” og er en trykenhed. I urverdenen bruges ATM (eller bar) som en praktisk måde at angive, hvor meget tryk uret er testet til at modstå. Tommelfingerreglen er enkel:
- 1 ATM svarer omtrent til trykket ved vandoverfladen.
- I mange guides oversættes 1 ATM også til ca. 10 meters “teoretisk” vandtryk.
Det vigtige er ordet teoretisk. Urtests foregår typisk under kontrollerede forhold med et statisk tryk. I virkeligheden skaber bevægelse, temperaturskift og slag i vandet trykspidser, som kan være højere end den rolige “dybde”, tallet antyder.
Derfor kan “100 meter” snyde, hvis du svømmer
Når du svømmer, presser vandet ikke kun jævnt mod uret. Du bevæger armen, vandet slår mod urkassen, og du kan hoppe i vandet eller skubbe fra ved kanten. Samtidig kan varme i bad, sauna eller spa påvirke pakningerne.
Et ur med lavere vandtæthed kan derfor klare regn og håndvask i årevis, men stadig tage skade i et svømmebassin. Det er også grunden til, at mange anbefaler mindst 10 ATM, hvis uret skal bruges regelmæssigt i vand.
Hurtigt overblik: ATM og hvad det passer til
Tabellen her er en praktisk guide, ikke en garanti. Den hjælper dig med at vælge en rating, der matcher din brug og giver lidt sikkerhedsmargin.
| Vandtæthed | Ofte angivet som | Hvad det typisk tåler | Hvad du bør undgå |
|---|---|---|---|
| 1–3 ATM | 10–30 m | Regn, stænk, håndvask | Bad, svømning, nedsænkning |
| 5 ATM | 50 m | Kortvarig kontakt med vand, let bad | Længere svømning, vandsport, trykstød |
| 10 ATM | 100 m | Svømning, sportssvømning, let snorkling | Varm spa, sauna, hårde hop, dykning |
| 20 ATM+ | 200 m+ | Vandsport og ofte egnet til dykning (afhænger af standard) | Stadig forsigtighed ved varme og kemikalier |
10 ATM i praksis: Godt valg til svømning, men med fornuft
Et ur med 10 ATM er for mange den “trygge mellemvej”. Det passer til:
- svømning i pool
- svømmetræning, hvor armen er meget i bevægelse
- snorkling i roligt vand tæt på overfladen
Det betyder ikke, at du kan behandle uret som et stykke dykkerudstyr. Varme bade, damp og spa er et klassisk risikoområde, også for ure med høj vandtæthed, fordi varme kan påvirke pakninger og skabe kondens, når du bagefter rammer køligere luft eller vand.
En god vane er at tænke sådan her: 10 ATM er lavet til vand, men ikke til alt det, der følger med wellness, sæbe og store temperaturhop.
5 ATM: Hvorfor det ofte er for lidt til svømning
“5 ATM” lyder som en solid specifikation, og nogle bruger det uden problemer i vand. Alligevel er 5 ATM ofte et sted, hvor skuffelser opstår, især ved gentagen brug.
Det handler ikke kun om tallet, men om konstruktionen. Mange ure i 5 ATM-segmentet er designet som hverdagssikre og slanke, ikke som svømmeure. De kan mangle detaljer, der gør en stor forskel i vand:
Efter et stykke tid er det typisk pakningerne, der afgør kampen. De ældes, tørrer, bliver fladtrykte eller tager skade ved stød. Resultatet kan være dug under glasset, eller i værste fald vand i urværket.
Konstruktionen der gør forskellen (selv ved samme ATM)
To ure kan begge være mærket 10 ATM, men stadig opføre sig forskelligt. Derfor giver det mening at kigge på, hvordan uret er bygget.
Nogle af de detaljer, der ofte kendetegner et mere vandklart ur:
- Skruekrone: Mindsker risikoen for, at kronen står en anelse åben.
- Tætte trykknapper: På kronografer er knapper et svagt punkt, især hvis de bruges i vand.
- Bagkasse og pakninger: Solid lukning og friske pakninger er afgørende over tid.
- Remvalg: Læder og vand er en dårlig kombination, mens stål, gummi og silikone er mere oplagte.
Typiske fejl, der giver vandskader
Mange vandskader kommer ikke af “for dybt vand”, men af små, praktiske ting i hverdagen. Det kan være irriterende, fordi skaden ofte først ses bagefter.
Her er nogle klassikere, som er lette at overse:
- Kronen er ikke lukket: En krone, der ikke er trykket helt ind eller skruet fast, er en åben dør for vand.
- Du trykker på knapper i vand: Selv på ure med høj rating kan det øge risikoen, hvis konstruktionen ikke er lavet til det.
- Varmt bad og derefter koldt: Temperaturforskelle kan give kondens og stress på pakninger.
- Klor, sæbe og salt: Kemikalier og salt kan slide på pakninger og overflader, og remme tager også imod.
ISO-standarder: Når du vil være ekstra sikker
ATM fortæller noget, men ikke alt. Hvis uret skal bruges til dykning, er det værd at kende forskel på almindelig vandresistens og egentlige dykkerkrav.
- ISO 22810 bruges typisk for “hverdagsure” med vandresistens og dækker testmetoder for ure, der kan bruges til vandaktiviteter, men ikke nødvendigvis dykning.
- ISO 6425 er standarden for dykkerure. Her testes uret til hårdere krav, og du ser ofte markeringer som “Diver’s 200m”.
Det er også derfor, 20 ATM i sig selv ikke automatisk gør et ur til et certificeret dykkerur. Det kan være rigtigt robust, men hvis du reelt skal dykke, bør du kigge efter dykker-markeringen og producentens specifikationer.
Vedligeholdelse: Vandtæthed er ikke “for evigt”
Selv et dyrt og solidt ur kan miste vandtæthed over tid. Pakninger er sliddele. De bliver påvirket af:
- tid
- varme og UV
- sved og kemikalier
- stød og slag mod urkassen
Derfor giver det god mening at få uret trykprøvet med jævne mellemrum, især hvis du svømmer ofte. Mange vælger at gøre det i forbindelse med batteriskift på quartz-ure eller ved service på mekaniske ure. Det er en lille ting, der kan spare store reparationer.
Og hvis du ser dug under glasset: Lad være med at “tørre det væk” med varme og håb. Fugt indeni skal tages alvorligt hurtigt.
Sådan vælger du ur til svømning uden at gætte
Det mest praktiske er at tage udgangspunkt i, hvordan uret skal bruges, og vælge en rating, der ikke ligger på grænsen.
Et enkelt udgangspunkt kan være:
- Hverdagsur der kun møder regn og håndvask: 3 ATM kan være nok.
- Ur til strand og ferie, hvor du måske hopper i vandet: 10 ATM er et mere sikkert valg.
- Meget vand, vandsport eller dykning: 20 ATM og gerne en model, der er bygget som dykkerur.
Når du kigger på produktsider hos en forhandler, står vandtæthed ofte angivet som bar, ATM og meter. Hos Smykkeuret vises specifikationerne typisk netop sådan, som producenten oplyser dem, så du kan sammenligne modeller direkte. Det gør det nemmere at sortere modeure fra, hvis målet er svømning, og gå efter ure, hvor 10 eller 20 ATM er en central del af konstruktionen, ikke bare en linje i databladet.
Gratis fragt og lang returret kan også give ro i maven, når du vælger mellem to størrelser eller er i tvivl om, hvordan uret sidder på håndleddet, men vandtæthedsdelen bør altid afgøres i specifikationerne.
Små vaner, der får dit svømmeur til at holde længere
Skylning og lidt omtanke gør meget, også hvis uret er bygget til vand.
- Skyl uret i ferskvand efter havbad eller pool
- Tør det af, især omkring krone og bagkasse
- Undgå sæbe, shampoo og varmt karbad med uret på
- Brug en rem, der kan tåle vand, hvis uret ofte er vådt
Det lyder banalt, men det er ofte forskellen på et ur, der holder sig pænt og tæt i mange år, og et ur der langsomt tager imod fugt, indtil skaden en dag viser sig.